Souvenir Pinot Noir 2022
Souvenir Pinot Noir 2022
Silkeblød og kolossalt velsmagende californisk Pinot Noir!
Oplev det uforglemmelige i hver dråbe med Souvenir Pinot Noir 2022 - en silkeblød og kolossalt velsmagende californisk Pinot Noir, der leder tankerne hen på det ikoniske (og dyrere) Russian River Valley.
Smagenote
Souvenir åbner op med en mørk og intens Pinot Noir-farve, der lover dybde og kompleksitet. Næsen oser af californisk charme-Pinot med solmodne jordbær, rabarber, hindbær, kirsebær og vaniljekrydrede blåbær. Et par slyngture i glasset frigiver fadkomplekse strejf af Kongen af Danmark (rødt bolsje med smag af anis) og nymalede kaffebønner.
I munden er vinen saftig og koncentreret med stærkt forførende bærfrugt og silkebløde tanniner. Den langvarige og luksuriøst fadkrydrede finish gør hver mundfuld uundgåelig. Souvenir leverer endnu engang en sensationel Pinot Noir-value. Nyd den nu eller gem den i 6-8 år fra høståret for at udforske dens udvikling.
91 Point - Mad & Monopolet
Serveringsforslag:
Nyd Souvenir til grillet laks og tun, fjerkræ, andebryst, lyst kød og svamperetter. Den optimale serveringstemperatur ligger mellem 14-17°C, hvor vinens komplekse smagsnuancer folder sig fuldstændigt ud.
Fremstilling
Souvenir 2022 er fremstillet på 100% Pinot Noir fra Scheid-familiens egne, certificeret bæredygtige topmarker nær den kølige Monterey Bay. Den kølige maritim indflydelse fra bugten resulterer i en langsomt modnet Pinot Noir med den helt rigtige kombination af friskhed og aromatisk finesse.
Vinen fuldendes med 24 måneders modning på franske egetræsfade, hvoraf 30% er helt nye, hvilket giver en dybde og kompleksitet, der sætter Souvenir i en klasse for sig.